Sommerskole 10-13 år niv. 2 i uge 27 på Frederiksberg

Næste lektion:
–

Beskrivelse

Vi danser sommeren ind med 4 dages sommerskole for alle i dansere i alderen 10-13 år på min. let øvet niveau.

Hver dag vil byde på nye variationer, fordybelse i teknisk kunnen og nye trin, ballethistorie, kreative projekter og hyggeligt samvær.

Vores undervisere står klar til at danse sommeren ind på bedste vis med jer.

Hver dag åbner studiet kl. 8.50, og kl. 9.00 starter dagens første klasse. Omdrejningspunktet er klassisk ballet, men i ugens løb vil også moderne og karakterdans være på skemaet.

Ugen ender med at forældre inviteres til at overvære lidt af det, vi har lært i ugens løb.

Det endelige skema offentliggøres når vi nærmer os.

Hver dag medbringer eleverne springsko, varmt tøj til pauserne, madpakke, drikkedunk og godt humør :)

Kontingentet refunderes ikke ved afbud fra elevens side.

Balletværket på Bülowsvej

Vores smukke lyse studie med højt til loftet finder du på hjørnet. Indgang via opgangen, omklædning og venterum i kælderetagen, hvor du også finder toilet. Vi danser i stueetagen.